Tilliden til bankerne er brudt
Selskabet - En podcast af Radio4

Kategorier:
En ny gældsskandale har ramt bankerne. Det viser sig, at seks banker i årevis har opkrævet gæld, som enten var forældet, beregnet forkert, eller som kunderne aldrig havde lånt af bankerne. Det fremgår af en række redegørelser, som Berlingske og TV 2 har fået aktindsigt i. Så nu har tilliden til bankerne lidt endnu et knæk, lyder det fra dagens erhvervspanel, og med en række andre møgsager i bagagen er spørgsmålet, om tilliden overhovedet kan genoprettes. Vi skal også tale om lastbilchaufførernes massive protester mod en ny kilometerafgift. For de fleste er jo enige om, at vi er nødt til at omstille vores produktion, transport og forbrug for at nå klimamålene - men hvem er det, der skal betale regningen? Gæster: Stina Vrang Elias, administrerende direktør i tænketanken DEA, og Jacob Christian Andersen, selvstændig konsulent inden for den finansielle sektor. ‘Selskabet’ er produceret af BEAM Audio Agency for Radio4.See omnystudio.com/listener for privacy information.