Verdens rigeste ejer nu Twitter
Selskabet - En podcast af Radio4

Kategorier:
Tesla-ejer Elon Musk er endelig rykket ind i Twitters hovedkontor i San Francisco efter et halvt års tovtrækkeri mellem Musk og Twitter og udsigten til en retssag. Med købet sidder Elon Musk nu på toppen af en af de mest benyttede beskedtjenester med flere hundrede millioner brugere over hele verden, og Elon Musk er selv en flittig bruger af platformen. Men han har også kritiseret Twitter for at sætte for store begrænsninger for ytringsfriheden. Så spørgsmålet er, hvad der sker med Twitter nu, og hvordan annoncørerne reagerer. Det vender vi med dagens erhvervspanel, der også markerer valgdagen ved at se tilbage på fire ugers valgkamp og på nogle af de forslag, politikerne er kommet med ift. at løse de udfordringer erhvervslivet oplever lige nu, hvor inflationen buldrer afsted, og der er mangel på arbejdskraft. Og så gør vi status på den grønne omstilling her i Danmark, efter en FN-rapport har konkluderet, at vi har kurs mod en langt højere temperaturstigning end det mål, verdens ledere satte i Paris-aftalen om at begrænse temperaturstigningen til 1,5 grader. Gæster: Joachim Sperling, direktør i erhvervslivets tænketank Axcelfuture, og Allan Agerholm, professionelt bestyrelsesmedlem, bl.a. formand for PARKEN Sport & Entertainment. ‘Selskabet’ er produceret af BEAM Audio Agency for Radio4. See omnystudio.com/listener for privacy information.