Vi kommer til at arbejde hele livet

Selskabet - En podcast af Radio4

Kategorier:

Vores måde at arbejde og leve på er under forandring. Det er slut med at sidde i det samme job hele sit arbejdsliv, og vi kommer heller ikke til at gå på pension, når vi runder en bestemt alder. I stedet indretter vi os på nye måder, hvor vi arbejder hele livet, skifter spor undervejs og holder pauser på andre tidspunkter end i alderdommen, f.eks. når vi har små børn eller trænger til at tænke nyt. Vi kommer også til at have mere end én arbejdsgiver på samme tid og stille nye krav til lederne og de virksomheder, vi arbejder i. Og så er et opgør med vores forbrug på vej. Sådan lyder forudsigelserne fra Anne Skare Nielsen. Hun er fremtidsforsker og partner i Universal Futurist, og i en særudgave af Selskabet tegner hun et billede af tendenserne i 2023 og fremtidens arbejdsmarked. ‘Selskabet’ er produceret af BEAM Audio Agency for Radio4. See omnystudio.com/listener for privacy information.