07 - Sofie Kempf: "Kropsligt lederskab"

Samtalen med Sofie Kempf handler om, hvordan kropsligt lederskab kan styrke fornemmelsen af stabilitet og retning i det daglige arbejde. Sofie giver flere konkrete og brugbare eksempler på, hvordan kropsligt lederskab (Embodied Leadership) kan GØRES – enten af os selv eller sammen i arbejdsfællesskabet. Blandt andet taler vi om: Sofie´s pionerarbejde indenfor kropslig læring. Hvordan vi forbinder os til hinanden ved mødestart. Eksempler fra Sofie´s egen praksis i travle perioder. Stress som banditten, der sniger sig ind ad bagdøren. Vigtigheden af at ændre sin default holdning. Hvordan vi skaber kropslige hverdagsinnovationer. Forskellen på at være henholdsvis forside- og bagsideaktiv. Kort om proprioception – en fornemmelse af stabilitet, hvor jeg både kan kigge ind på mig selv. Hvad mærker jeg, hvad føler jeg? Og samtidig kan kigge nysgerrigt ud på omgivelserne. At skabe kropsligt bevidste mellemrum i arbejdsdagen. Opfordring: Prøv det af og mærk, hvad du erfarer. Hvis du vil guide andre, skal du være der selv. Om Sofie Kempf: Sofie har arbejdet med udvikling af mennesker siden 1993. Hun har altid haft en særlig interesse for læring og udvikling og for at inddrage kroppens potentiale som et læringsredskab. Denne interesse har bevirket, at Sofie i dag må betragtes som en af spydspidserne i Danmark inden for Embodied Leadership (Kropsligt Lederskab) og brugen af Embodiment/kroppens potentiale i lærings-og udviklingsarbejde, så som facilitering, lederudvikling, Personligt Lederskab, Embodied coaching og stressbehandling.  Se mere om Sofie på: Core Energy Her finder du også link til Sofie´s fine podcast: Med Kroppen Som Øre.  

Om Podcasten

I denne podcast serie får du inspiration til, hvordan du selv og dit arbejdsfællesskab kan skabe et arbejdsliv med intention, bevidsthed og mening. Selv*Klog handler om, hvordan vi kan smelte menneskelighed og professionalisme sammen i nye og mere livfulde udtryk. Hvordan vi selv kan tage ansvar for vores bidrag til fællesskabet og forholde os mere klogt til os selv og hinanden. Formålet er at give dig og dine kollegaer adgang til korte metodeafsnit med introduktion til begreber og konkrete øvelser. Praksisøvelser kan afprøves både individuelt og i det daglige teamsamarbejde. Desuden vil jeg invitere kollegaer og samarbejdspartnere ind til selvkloge samtaler om vores egen praksis og erfaringer. Mit navn er Nina Jensen, jeg er specialist og supervisor i arbejds- og organisationspsykologi og certificeret Integral Facilitator ved Ten Directions. Siden 2004 har jeg været soloselvstændig i COSMA og har faciliteret forløb for virksomheder med teamudvikling, konsulent- og ledelsestræning. Intentionen med mit arbejde er at styrke en levende og dynamisk professionalisme. Min tilgang er funderet i en længerevarende systemisk/integral praksis.