Selvskadens psykologi - episode 4: Hvorfor skader nogle sig selv?
Selvskadens psykologi - En podcast af Region Hovedstadens Psykiatri
Det er ikke muligt at opstille en universel teori til at forstå hvorfor nogle mennesker skader sig selv, da en sådan handling er kontekstuelt bestemt og drevet af individuelle motiver. Alligevel er der nogle fællestræk, når vi skal forstå hvorfor lige præcis selvskade har været eller er en strategi for mere end 10 procent af den danske befolkning. Disse fællestræk kan opstilles i mulige forklaringsmodeller, som viser, at det ikke kun vigtigt at se på de biologiske og psykologiske forståelser af selvskade, men også den sociale kontekst og de kulturelle funktion, selvskade kan have.I denne episode af Selvskadens psykologi har vi besøg af psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi, specialpsykolog i psykiatri og professor emeritus i klinisk psykologi, Bo Møhl. Bo tager os på en spændende historisk rejse, når han sætter selvskadetrends fra 1800-tallet og frem til i dag i social kontekst, men også hjælper os med at forstå de tre mest anvendte, omfattende forklaringsmodeller om selvskade, som har haft størst betydning for forskningen frem til nu.