Selvskadens psykologi - episode 8: Selvskade påvirker professionelle
Selvskadens psykologi - En podcast af Region Hovedstadens Psykiatri
Selvskade vækker ikke kun svære følelser hos den enkelte, men sætter også gang i svære og ofte modsatrettede følelser i det omgivende miljø. Dette gælder ikke kun de pårørende, men også det personale, som arbejder med personer med selvskadende adfærd. Specialpsykolog og Ph.d.-studerende Kristine Høst Poulsen har en substantiel viden på dette område og fokuserer i sit Ph.d.-studie på indflydelsen af efteruddannelse hos personalet, som arbejder med mennesker som skader sig selv. For kan viden forbedre den måde, vi behandler mennesker med selvskade på? Og kan viden forbedre vores egen trivsel i et arbejdsmiljø, der ofte er præget af høj følelsesintensitet?I denne episode taler vi om hvordan arbejdet med selvskade kan påvirke det omgivende miljø og særligt personale på døgnafsnit og andre døgntilbud som fx bosteder. Vi taler om den gode samtale om selvskade i psykiatrien, men også mere generelt hvordan man kan tale om selvskade, hvis man som lærer eller fodboldtræner har med unge at gøre, som har det svært