S2E17. Nytårsspecial: Året der gik med #Metoo og flydende køn

Året 2021 går på hæld, og i allersidste episode af Sexhundredetallet er det blevet tid til at samle op på året, der gik. Hvad har domineret i seksualitets- og kønsdebatten, og hvilke tendenser og fænomener fylder i nutidens ungdomsgeneration? Vi spørger et nytårspanel bestående af ungdomsforsker Niels Ulrik Sørensen, forperson for Copenhagen Pride, Lars Henriksen, og historiker Anders Larsen aka dragqueen Chantal al Arab. Vært: Louise Lindblad. Medvirkende: Niels Ulrik Sørensen, ungdomsforsker. Lars Henriksen, forperson for Copenhagen Pride. Anders Larsen aka Chantal al Arab, historiker.

Om Podcasten

I ’Sexhundredetallet’ undersøger den unge journalist Louise Lindblad, hvordan hendes generations forhold til sex, seksualitet og skam er blevet formet til, hvad det er i dag. Sammen med kulturhistoriker Mette Byriel-Thygesen tager hun på opdagelse i nutidens seksuelle fænomener og vender bladene i seksualitetens kulturhistorie. Produceret af Vores Tid for Radio Loud.