S2E4. Side 9-pigen: Er hun et symbol på frisind - eller er det tid til at sige farvel til hende?

Hun er et fænomen, der har eksisteret siden 1976. Og så har hun lige overlevet en MeToo-bevægelse, skiftende chefredaktører og også skiftende årtiers seksualmoral. Men er Side 9-pigen stadig i dag et symbol på frisind og frigørelse, ligesom hun var tilbage i 1970’erne, eller er tiden måske i virkeligheden inde til at sige pænt farvel til hende? Mette Byriel-Thygesen og Louise Lindblad har inviteret to Side 9-piger fra hver sin generation i studiet, og så har de også været forbi Ekstra Bladets redaktion for at stille den nye chefredaktør, Henrik Qvortrup, spørgsmålet: eksisterer Side 9-pigen om fem år? Værter: Mette Byriel-Thygesen og Louise Lindblad. Medvirkende: Pia Fris Laneth, forfatter og journalist, tidligere Side 9-pige. Lara Denice, sexolog og Side 9-pige.

Om Podcasten

I ’Sexhundredetallet’ undersøger den unge journalist Louise Lindblad, hvordan hendes generations forhold til sex, seksualitet og skam er blevet formet til, hvad det er i dag. Sammen med kulturhistoriker Mette Byriel-Thygesen tager hun på opdagelse i nutidens seksuelle fænomener og vender bladene i seksualitetens kulturhistorie. Produceret af Vores Tid for Radio Loud.