S2E6. Blomsten og bien, bananen og kondomet

Seksualundervisning i folkeskolen har ændret sig markant over de sidste hundrede år.I dag står der emner som digitale grænser, seksualitet og samtykke på skoleskemaet, men da Mette Byriel-Thygesen og Louise Lindblad gik i folkeskole var det mest noget med en dildo og et kondom og måske, hvis de var heldige, en dvd med Lis og Per, der har sex for første gang.Den her episode af Sexhundredetallet er derfor dedikeret til alle os, og alle jer, der fik en lidt… mangelfuld seksualundervisning. Velkommen med på en rejse i seksualundervisningens historie. Værter: Mette Byriel-Thygesen og Louise LindbladMedvirkende: Morten Emmerik Wøldike, sociolog

Om Podcasten

I ’Sexhundredetallet’ undersøger den unge journalist Louise Lindblad, hvordan hendes generations forhold til sex, seksualitet og skam er blevet formet til, hvad det er i dag. Sammen med kulturhistoriker Mette Byriel-Thygesen tager hun på opdagelse i nutidens seksuelle fænomener og vender bladene i seksualitetens kulturhistorie. Produceret af Vores Tid for Radio Loud.