Fortællinger om ældreomsorg, pleje-arrangementer og religiøsitet i muslimske familier i Danmark
I dette sær-afsnit af shariamanifestet har vi fået besøg af antropolog Abir Ismail, som er PhD-studerende på Aarhus Universitet, hvor hun gennem flere år har undersøgt ældrepleje i muslimske familier i Danmark. Abir tager os med helt ind i ældreomsorgens praktiske arrangementer i muslimske familier i Danmark, herunder paragraf 94 ordningen - konflikter, tabuer, udfordringer og velsignelser - men giver os også indblik i ældreomsorgen som et space for familieopbyggelse, hvor religiøsitet og normer udfolder sig, tillæres og forhandles i praksis; ældre omsorg som emotionelt og spirituelt rum, hvor man udvikler sig som menneske; ældreomsorg i forhold til køn og på tværs af generationer; og endelig religionens rolle i omsorgsarbejdet.Vi kommer på besøg hos Amne, 86, i gennem de sidste 3 år af hendes liv, hvor hendes datter Faten og de øvrige 11 børn, ægtefæller, svigerdøtre, børnebørn tager sig af hende. Familiens konflikter, skam, opfattelser af religion og "det gode liv og den gode død" udfoldes, mens Abir står på sidelinjen af familien og fortæller om Amnes sidste pilgrimsrejse til Mekka og familiens måde at arrangere alt fra Amnes mad, sovested, personlig hygiejne og religiøs praksis.Vi bliver inviteret indenfor hos Umm Rami, der sammen med sin mand og fire børn har valgt at tage sig af sin skizofrene mor i eget hjem. Hvordan håndterer man vold, fysiske og psykiske overgreb fra ens egen mor som voksen - og hvorfor gør man det egentlig? Vi hører mere om religiøsitet, spiritualitet og udvikling af tålmodighed som en del af ældreomsorgen, og hvordan religiøs læring udfolder sig i praksis på tværs af tre generation omkring omsorgsarbejdet.Endelig hører vi om Abed, som har valgt at tage orlov fra sit arbejde for at tage sig af sin aldrende mor, og, mere generelt, mænd som omsorgsgivere, et emne som meget sjældent omtales, fordi kvinderne enten tildeles eller selv sætter sig på omsorgen for de ældre i familien. Men hvad med mændene, og kan der opstå konflikter omkring hvem der har mest adgang til alle de hasanaat og gode gerninger, der forbinder sig med ældreomsorgen i en muslimsk familie?