Peter Willemoes Den smukke unge søhelt 1 del
Vilde væsner - En podcast af Københavns Biblioteker
Kategorier:
Som teenager skulle Peter Willemoes kæmpe mod den engelske søhelt Nelson. Da englænderne i 1801 angreb København i Slaget på Reden blev den 17-årige Peter Willemoes den store helt. Han fik nemlig kommandoen over en kanonbådspram som kom til at ligge lige over for det store engelske krigsskib ”Elephant” med den britiske søhelt Nelson. Det danske søforsvar var svagt, da englænderne pludselig angreb København. Mange gamle kasserede skibe var blevet omdannet til en slags kanonbåde, der var blevet slæbt ud og forankret rundt om indsejlingen til København. Samtidig havde man omdannet pramme til kanonbåde, og hurtigt uddannet frivillige københavnere til kanonbådsmandskab. De blev kaldt ”træsko-helte”. Det var sådan en slags forsamling som den 17-årige Willemoes fik kommandoen over. Selvom danskerne tabte søslaget, så blev det Peter Willemoes og hans stædige kamp mod overmagten, der bagefter blev talt mest om i København. Willemoes fik popstjerne-status og blev inviteret til fine fester, blev portrætteret med sit lange krøllede hår. En gruppe kvinder i Ribe samlede sågar penge ind til at købe ham en fin sabel. Produceret af Claus Vittus Her finder du litteraturlisten