JEG FIK SPISEFORSTYRRELSE, DA JEG SPRANG UD -i serien til Dont Fear the Weird (episode 58)

Jonas har været selvstændig, siden har var 22 år. Han har blomsterbutikken, Jonas Jensen Blomsterdesign, som ligger centralt i Aalborg. Han elsker sine ritualer, bl.a sin morgen-løberute, han fast løber, uanset vejr og vind, hver evig eneste morgen inden arbejdet kalder. Samtidig er han glad for sine lister og kalender, som giver ham overblik over dagens kommende gøremål, og desuden gør det muligt at slippe alt, efter endt arbejdsdag. I dag runder han de fyrre og har været på en længere rejse.Allerede som 20-årig fik han datteren med sin eks-kone, men noget havde ændret sig, da han kom i trediverne. Han mærkede det heteroseksuelle liv ikke var for ham, og mens han startede rejsen mod noget nyt, blev maden og næringen pludselig i fokus. Hør med her, når han fortæller om, hvordan det at skulle indtage føde pludselig kunne styre hans liv. Hvordan han tabte sig meget, og hvordan familie og venner forsøgte at gribe ind, forgæves. I dag lever han sammen med kæresten Thomas, og skal snart giftes. Hør med her, når Jonas fortæller om selv at finde vejen og redskaberne, som skulle hjælpe og støtte ham. Hvordan han i dag lever med erfaringen og har en viden, han gerne deler ud af. Måske kan du, eller én du kender netop bruge disse råd.

Om Podcasten

En podcast om tabuer og alt det, vi ikke må sige højt. Her taler vi, hvor andre tier, og her tør vi åbne op for de emner, der normalvis hører til bag lukkede døre. Hvert afsnit er en samtale med en ny gæst, der alle har det til fælles, at de har noget på hjerte, og at de ikke er bange for at sige, hvad de mener.Besøg www.kathrineskovsgaard.dk for yderligere info, kurser, workshops og meget mere.