Shitstorm: Er veganere internettets terrorister? - 28. apr 2018
Shitstorm - En podcast af DR
Kategorier:
Man skulle tro, at kommunikationsekspert Anna Thygesen var en mester i krisekommunikation. Men når det kommer til digital dialog med vrede veganere, må selv en garvet retorisk rådgiver give fortabt. I denne udgave af Shitstorm på P1 diskuterer vi, om veganere er blevet internettets terrorister. Desuden besøg af Nye Borgerliges Mette Thiesen, der mener, at højreorienterede kvinder må finde sig i flere trusler og flere tilsvininger i debatten på de sociale medier. Afslutningsvis en faglig afklaring med Detektors Kristoffer Eriksen, der har været i natlig twitter-krig med statsministeren, og så skal vi også undersøge, hvorfor Shitstorms kvindelige praktikant bliver overstormet af lystne mandlige bejlere på ordspils-appen Wordfeud - og om det overhovedet er muligt at omsætte en hed Wordfeud-chat til et radiohørespil. Værter: Mads Aagaard og Abdel Aziz Mahmoud.