Shitstorm: Klaus vil bare gerne sige fuck - 25. maj 2019

Shitstorm - En podcast af DR

Kategorier:

TV2 Nord stod for ugens mest virale valgklip, da de interviewede en ældre herre ved navn Klaus, der bare gerne ville "sige fuck" til valgkampen. Men TV-stationen glemte at fortælle, at interviewpersonen Klaus lider af paranoid skizofreni. I denne udgave af Shitstorm spørger vi TV2 Nord, hvor langt de vil strække etikken for at få likes i kassen. Martin Paetau trak sig som folketingskandidat, da det kom frem på Facebook, at han for 10 år siden blev dømt for et røveri. I denne udgave af Shitstorm på P1 kan vi afsløre, hvilken TV-kendis der skrev opdateringen og dermed blev Nye Borgerlige-kandidatens politiske banemand. Desuden besøg af Pia Kjærsgaard, der mener, at Eurovision handler alt for meget om "bøsser, drags og gejl", og så skal vi også tale med fotografen bag valgets mest delte og omtalte fotografi. Vært: Mads Aagaard.