Shitstorm: Wilzcek-had, Chokolade-Tina og nyt fra provinsen - 8. aug 2020

En tidligere Brøndby-spiller har trukket den hvide FCK-trøje over hovedet og er i skrivende stund den mest hadede mand i Danmark. På flere sociale medier modtager han både trusler og særdeles grove tilsvininger. I denne udgave af Shitstorm på P1 gennemgår vi Wilzcek-hadet og kan desuden afsløre, hvilken folketingspolitiker og retsordfører, der offentligt bakker op om, at angriberen omtales som "søn af en luder". Desuden besøg af Chokolade-Tina, der har været sommerens største shitstorm-mål, siden hun skrev en facebookopdatering om Eskimo-is. Vi skal også gennemgå en feministisk kampagne om kvindelig solidaritet, der primært resulterede i kvindelige skænderier - og endelig er vi klar med digitalt nyt fra provinsen. Værter: Mads Aagaard og Anna Lina Olrik.

Om Podcasten

Shitstorm på P1 inviterer menigmænd, meningsdannere og magthavere i studiet for at forstå de udsagn, der har sat de sociale medier på den anden ende. Mads Aagaard og Anna Olrik vil forsøge at forstå og internetdebattens mest hidsige konversationer, udfordre de omblæste udsagn og vil sætte en ære i at mægle i det mest iltre konflikter. Shitstorm er internettets ugerevy og et selvhjælpsprogram til enhver internetbruger, der gerne vil gøre det endnu bedre i kommentarsporene på the world wide web.