SHOTGUN #97 - Poul Cullura - GenX vs GenZ

SHOTGUN - Viden er noget vi deler - En podcast af YOUANDX

Kategorier:

Generation Z er ikke dumme og dovne!   Generation Z er ofte misforstået, men de er hverken dumme eller dovne! De kræver blot en anden form for ledelse og forståelse, og det er her, Poul Bøcker Cullura kommer ind i billedet. Som ekspert i ledelse af den unge generation, også kendt som Generation Z (født 1997-2012), deler Poul sin rejse fra at være en dårlig chef til at blive en af de bedste – især for de yngre generationer.  Vidste du for eksempel, at:  Gen X (født 1965-1980) prioriterer løn og stabilitet, er digitale indvandrere med et lille netværk, og kan nøjes med anerkendelse 1-2 gange om året ved MUS-samtalen.  Gen Z derimod, værdsætter sammenhold og frihed, har store globale netværk, og prioriterer venner frem for familie. De er også den mest stressede generation og har brug for anerkendelse og feedback hele to gange i timen!  Kløften mellem generationerne skaber udfordringer på arbejdspladsen, hvor typiske X-ledere kun ser sig selv som chefer, men bør påtage sig flere roller som mentor, forælder, skolelærer og psykolog.  Poul giver konkrete cases og eksempler, der virkelig vil få dig til at spærre øjnene op!   En god indsigt for Gen X-ledere: Forstå og respekter Gen Z som en anderledes generation, og begynd at smide de gammeldags holdninger. Hvis ikke, risikerer vi at tabe en hel generation på gulvet.  Afslutningsvis overrasker Poul ved at fortælle, at Gen Z faktisk er den generation med færrest one-night stands sammenlignet med de ældre generationer.  Velkommen til SHOTGUN – viden er noget, vi deler.