At være kærester med en fra udlandet med Olivia Jensen

Olivia og jeg har flere ting tilfælles. Vi mødte hinanden i Berlin, hvor vi begge boede på daværende tidspunkt. Vi blev veninder. Og så fik vi kærester på samme tid, da vi boede i Berlin. Min kæreste er fra USA, Olivias kæreste er fra Polen. Derfor har vi meget at tale om. Det var også derfor, jeg inviterede Olivia med i podcasten. Vi taler nemlig om, hvordan det er at være kærester med en fra et andet land og en anden kultur. Hvordan det er at tage sin udenlandske kæreste med til København. Hvilke fordele og ulemper der er ved et multi-kulti-forhold og så lidt om, om vores kærester mon nogensinde får lært dansk. Følg Olivia på Instagram: @olliemausLæs om hvordan jeg dealer med long-distance, og hvilke gode ting der er ved sådan et forhold: http://silverstories.dk/2019/08/21/how-i-deal-with-my-long-distance-relationship-and-the-benefits-of-it/Support the show

Om Podcasten

I hvert afsnit hiver blogger og forfatter, Caroline Sølver, fat i en sej kvinde, der har en stærk historie at dele. Det skal handle om alt fra karriereveje, at starte sin egen virksomhed, at blive mor og syg med kræft og at være kærester med en fra et andet land. Målet er at inspirere kvinder til at gå sin egen vej samt at forsikre om, at livet også giver bump på vejen.Caroline er 25 år gammel og kommer fra København. Hun bruger sin tid mellem København, Berlin, hvor hun tidligere har boet i tre år samt NYC, hvor hendes kæreste kommer fra. Hun skriver hippe guidebøger, blogger på silverstories.dk og arbejder desuden som freelancer inden for marketing og kommunikation.Følg med på Carolines blog og Instagram