Afsnit 2: En krop i forfald

Da Politikens musikredaktør Simon Lund bliver hjertesyg og får indopereret en ICD, køber han et kolonihavehus. Et sted, hvor han kan koble af og være sammen med sin kone og tre børn. Et sted, hvor han ikke skal tænke på sin hjertesygdom. For den har lægerne sagt, at de nok skal få styr på. Han er fuld af optimisme, da han første gang finder græsslåmaskinen frem i redskabsskuret. Men i løbet af et år, udvikler sygdommen sig aggressivt og Simon Lunds tilstand forværres drastisk. Og han kommer til at hade det kolonihavehus.Produceret af: Mikkel Rønnau, Anne Pilegaard Petersen og Rune Sparre GeertsenLyddesign: Mikkel RønnauRedaktør: Nina KraghDette er andet afsnit af podcastserien 'Simons hjerte'. De to første afsnit kan høres af alle – men hvis du vil høre alle fire afsnit af serien, så skal du være abonnent på Politiken. Det kan du nemt blive på politiken.dk/shop.

Om Podcasten

For ti år siden lå Politikens musikredaktør Simon Lund på Rigshospitalet og ventede på et nyt hjerte. Det var et spørgsmål om uger, før hans krop ville give op. Nu fortæller han om dengang, han blev hjertesyg, og en hjertetransplantation pludselig var den eneste mulighed. Han taler med læger, sine venner og sin kone. For at forstå, hvad det var der skete, da han fik en chance til. Produceret af: Mikkel Rønnau, Anne Pilegaard Petersen og Rune Sparre Geertsen. Lyddesign: Mikkel Rønnau. Redaktør: Nina Kragh. De to første afsnit af podcasten kan høres af alle, men hvis du vil høre alle fire afsnit af serien, skal du være abonnent på Politiken. Det kan du nemt blive på politiken.dk/shop.