#14 EKSTRA - CORONA: Den politiske kamp for yoga og meditation

D. 27. maj var jeg på besøg hos Sisse Siegumfeldt, som er en del af den hårdtarbejdende trio foruden Sisse bestående af Ann-Charlotte Monrad og Birgitte Gorm Hansen. De tre kvinder har siden d. 7. maj, hvor de oprettede Facebook-gruppen "Støt Danske Yoga- og Meditationslærere", kæmpet for at få yoga og meditation tilbage ud i salene og ind i genåbningsforhandlingerne på Christiansborg. I afsnittet her kan du høre to af dem, Sisse og Birgitte, sætte ord på, hvordan det har været at få indblik i den politiske verden og hvad status på forhandlingerne er lige nu. Hvis du har lyst til at støtte Sjælesund Podcast med et fast lille beløb, kan du gøre det lige her: https://sjaelesund.10er.app/Du må hjertens gerne give podcasten en anmeldelse i iTunes, og du kan også følge med i udgivelserne på Facebook og på Instagram.

Om Podcasten

Sjælesund Podcast er en podcast om krop og sind. Podcasten dykker ned i emnerne yoga & bevægelse, meditation & mindfulness, mad & spisning, vaner & adfærd, vandring & natur, filosofi & litteratur og musik & lyd. Jeg, Sofie Hauerberg Henninger, er din nysgerrige og videbegærlige vært. Jeg er certificeret yogalærer, BSc i Fødevarer og ernæring fra KU, singer/songwriter, bogorm, vandringsentusiast og så er jeg dybt fascineret af det primitive, minimalistiske liv. Podcasten er et ydmygt forsøg på at indsamle bud på, hvad der kan give os "en sund sjæl i et sundt legeme" for at citere den romerske digter Juvenal fra det 1. århundrede. Han mente, at folk stræbte efter meningsløse ting såsom magt, berømmelse og skønhed, og at de i stedet burde stræbe efter fysisk og psykisk velbefindende. Selvom vi i dag stadig kan erklære os enige med Juvenal, hvad betyder hans velkendte citat så egentlig i praksis for det moderne menneske?