#22 Sanne Severinsen om at rydde op og skabe rum til livet

ROD! Vi kender det allesammen og vi har alle en holdning til rod. Nogle foretrækker at leve i kaos, mens andre ikke kan foretage sig noget fornuftigt før alt ligger pænt på sin plads.Men hvorfor forholder det sig egentlig sådan? Og er rod nødvendigvis altid en dårlig ting?I afsnittet her taler oprydningsekspert Sanne Severinsen om, hvad rod egentlig er, hvilke typer af rod, der findes og hvorfor nogle mennesker har tendens til at rode mere end andre. Hun kommer også ind på, hvad rod kan fortælle om et menneske og hvilken positivt afsmittende effekt oprydning kan have på en lang række andre aspekter af dit liv. Sanne giver også gode råd til, hvordan du selv kan komme i gang med at rydde op - så du helt automatisk kan begynde at skabe mere rum til livet.Rigtig god lyttelyst!Find Sanne:https://rumtillivet.dk/@rumtillivet

Om Podcasten

Sjælesund Podcast er en podcast om krop og sind. Podcasten dykker ned i emnerne yoga & bevægelse, meditation & mindfulness, mad & spisning, vaner & adfærd, vandring & natur, filosofi & litteratur og musik & lyd. Jeg, Sofie Hauerberg Henninger, er din nysgerrige og videbegærlige vært. Jeg er certificeret yogalærer, BSc i Fødevarer og ernæring fra KU, singer/songwriter, bogorm, vandringsentusiast og så er jeg dybt fascineret af det primitive, minimalistiske liv. Podcasten er et ydmygt forsøg på at indsamle bud på, hvad der kan give os "en sund sjæl i et sundt legeme" for at citere den romerske digter Juvenal fra det 1. århundrede. Han mente, at folk stræbte efter meningsløse ting såsom magt, berømmelse og skønhed, og at de i stedet burde stræbe efter fysisk og psykisk velbefindende. Selvom vi i dag stadig kan erklære os enige med Juvenal, hvad betyder hans velkendte citat så egentlig i praksis for det moderne menneske?