#7 Gull-Maja La Cour om meditation og klimakamp

I ugens afsnit af "Sjælesund Podcast" har jeg været på besøg hos Gull-Maja La Cour i Aarhus. Gull-Maja er uddannet psykolog, mindfulnessinstruktør og yogalærer, og hun har specialiseret sig i psykologien og spiritualitetens rolle i løsningen af klimakrisen. Gull-Maja mener at "det springende punkt er, at vi formår at tage de indsigter, opmærksomheder og kvaliteter vi gør i vores indre praksis med videre ud i verden", hvilket hun formidler gennem kurser, foredrag og workshops.I afsnittet kan du høre Gull-Majas bud på, hvorfor det for mange kan være så svært at handle på de gode intentioner ift. klimaet og hvordan en meditationspraksis kan være et redskab til at handle mere klimavenligt.Vil du læse mere om Gull-Maja? Så kan du besøge hendes hjemmeside lige her: levedygtig.nu 

Om Podcasten

Sjælesund Podcast er en podcast om krop og sind. Podcasten dykker ned i emnerne yoga & bevægelse, meditation & mindfulness, mad & spisning, vaner & adfærd, vandring & natur, filosofi & litteratur og musik & lyd. Jeg, Sofie Hauerberg Henninger, er din nysgerrige og videbegærlige vært. Jeg er certificeret yogalærer, BSc i Fødevarer og ernæring fra KU, singer/songwriter, bogorm, vandringsentusiast og så er jeg dybt fascineret af det primitive, minimalistiske liv. Podcasten er et ydmygt forsøg på at indsamle bud på, hvad der kan give os "en sund sjæl i et sundt legeme" for at citere den romerske digter Juvenal fra det 1. århundrede. Han mente, at folk stræbte efter meningsløse ting såsom magt, berømmelse og skønhed, og at de i stedet burde stræbe efter fysisk og psykisk velbefindende. Selvom vi i dag stadig kan erklære os enige med Juvenal, hvad betyder hans velkendte citat så egentlig i praksis for det moderne menneske?