Skaberkraft # 2: OH LAND/WHITE NIGHTS

’DET STARTER SOM REGEL UD MED AT JEG ER LIDT INDEBRÆNDT OG GNAVEN I ET DØGNS TID’

For Nanna Øland opstår der sådan et punkt, hvor der er så meget undertryk, at hun bare må hen og sidde ved klaveret. Hun venter helt til bristepunktet indtræffer, men så kommer sangene også af sig selv. I denne episode skal vi høre hvordan Nanna Øland/Oh Land skabte White Nights, som på kort tid blev et internationalt kæmpehit, men som også stillede store krav og forventninger om en bestemt måde at skrive sange på.

Programmet er sponsoreret af Musikforlæggerne og KODA Kultur.

Om Podcasten

Vi kender allesammen følelsen, når en sang rammer helt rent første gang man hører den. De dér særlige hits, som vi alle sammen går og skråler med på. Men hvordan er det at skabe sådan et nummer? Er der sådan et magisk øjeblik, hvor man bare mærker at - wow - der var den? Mattias Hundebøll tager os med på en utrolig lydrejse, hvor kendte sangskrivere deler ud af deres allerhemmeligste hit-ingredienser, originale demo-tracks og inderste tanker om sårbarheden i at være sangskriver. I hver episode får vi også et indblik i hvordan sangene er blevet så store som de er og hvordan de er kommet hele vejen ud til os der lytter med. Programmet er sponsoreret af Musikforlæggerne og KODA Kultur.