Skaberkraft # 3: KATINKA/VI ER IKKE KØNNE NOK TIL AT DANSE

’DET VAR UBEHAGELIGT AT FÅ ROS, FORDI DET HANDLEDE OM AT DEN ROS ALTID VILLE HAVE NOGET FRA MIG’

Da Katinka vandt en stor musikkonkurrence, fik bandet lige pludselig at vide, at de ikke var gode nok som de var. Der skulle skiftes ud i besætningen, de skulle se ud på en anden måde, og sangene skulle skæres anderledes. Bandets reaktion kom prompte. De nægtede at ligge under for nogen og lavede i stedet storhittet Vi Er Ikke Kønne Nok Til At Danse, som vi kommer bagom i denne episode. Programmet er sponsoreret af Musikforlæggerne og KODA Kultur. Vært Mattias Hundebøll

Om Podcasten

Vi kender allesammen følelsen, når en sang rammer helt rent første gang man hører den. De dér særlige hits, som vi alle sammen går og skråler med på. Men hvordan er det at skabe sådan et nummer? Er der sådan et magisk øjeblik, hvor man bare mærker at - wow - der var den? Mattias Hundebøll tager os med på en utrolig lydrejse, hvor kendte sangskrivere deler ud af deres allerhemmeligste hit-ingredienser, originale demo-tracks og inderste tanker om sårbarheden i at være sangskriver. I hver episode får vi også et indblik i hvordan sangene er blevet så store som de er og hvordan de er kommet hele vejen ud til os der lytter med. Programmet er sponsoreret af Musikforlæggerne og KODA Kultur.