Skaberkraft # 5: OUTLANDISH/AICHA

’DER VAR INGEN PENGE TIL OS – DE TOG 99,6 %, DET ER SINDSSYGT HVOR MANGE PENGE HAN HAR LAVET PÅ DET NUMMER’ De tre drenge fra Outlandish sad på deres drengeværelser i Brøndby Strand og samplede løs fra alverdens etniske artister. Og pludselig stod de med et verdenshit i hånden. Her kommer historien om en af de mest succesfulde danske sange, som er nået ud i alle afkroge af verden. Det er også historien om hvordan det kan lade sig gøre at tjene (næsten) nul og niks på så stort et verdenshit. Programmet er sponsoreret af Musikforlæggerne og KODA Kultur

Om Podcasten

Vi kender allesammen følelsen, når en sang rammer helt rent første gang man hører den. De dér særlige hits, som vi alle sammen går og skråler med på. Men hvordan er det at skabe sådan et nummer? Er der sådan et magisk øjeblik, hvor man bare mærker at - wow - der var den? Mattias Hundebøll tager os med på en utrolig lydrejse, hvor kendte sangskrivere deler ud af deres allerhemmeligste hit-ingredienser, originale demo-tracks og inderste tanker om sårbarheden i at være sangskriver. I hver episode får vi også et indblik i hvordan sangene er blevet så store som de er og hvordan de er kommet hele vejen ud til os der lytter med. Programmet er sponsoreret af Musikforlæggerne og KODA Kultur.