Skål Søster: Muser, bachelorettes og en nedsmeltning i Herlev

Sofie Riise Nors har udgivet en tegneserie om muser, og den får vores hoveder til at springe i luften. Julie Kriegler er gravid og fortæller om at glæde sig til en scanning og ende med at skændes ude foran Bone's i Herlev. Vi taler også om at leve med en svulst, om den nye sæson af Bachelorette og om hvorfor reality-tv er et sociologisk studie. Vært: Rikke Dal Støttrup Producer og medvært: Caroline Højrup Heidemann Lyddesign: Joshua Lindemann

Om Podcasten

Skål Søster er ALT for damernes fredagsbar, hvor vi ser tilbage på ugen, der er gået, gennem kvinde-øjne: Hvilke emner har vi været optaget af? Hvad har ugens højde- og lavpunkter været? Og er vi blevet klogere? Vi tager både de seriøse og sjove emner under behandling, og vi giver gerne plads til personlige anekdoter. Desuden udsteder vi en skål for de kvinder, der ”tog en for holdet” i løbet af ugen. Værter: Rikke Dal Støttrup og Caroline Højrup Heidemann Musik: Joshua Lindemann