Man myrder da kvinder

I den lille roman, 'Den blinde ugle', går det hårdt ud over kvinderne. Én af dem ender ligefrem i en kuffert - skåret i småstykker. Så det er ikke uden grund, at oversætteren af det persiske værk fra 1937 følte det som en hård opgave at arbejde med bogen. Dansk-iranske, Shadi Angelina Bazeghi er udsendelsens gæst, og hun taler med vært, Nanna Mogensen om forfatteren, Sadegh Hedayat (1903-1951) og om hans rædselsvækkende univers - et univers, der desværre virker velkendt i dagens Iran og i nogle danske drabssager. Vært: Nanna Mogensen. Redaktør: Hanne Barslund. (Sendt første gang 26. april).

Om Podcasten

Et aktuelt ugemagasin med nyheder, reportager og samtaler om interessante tendenser og nødvendig litteratur. En time i selskab med de vigtigste forfattere og andre bogfolk med noget på hjerte. Vært: Nanna Mogensen. Redaktør: Hanne Barslund