10 - Konspirationsteorier m. Jane Sandberg

I dette afsnit tager vi fat i begrebet konspirationsteorier. Vi kigger på dets betydning med et historisk blik og tager det frem til idag hvor fake news, vacciner og det amerikanske valg har gjort det mere aktuelt end nogensinde. Vi kigger på om det er farligt når folk tror på konspirationsteorier og snakker med direktør for Enigma-museet Jane Sandberg om den dybt underlige Qanon-bevægelse og dets konsekvenser for samfundet. Til slut får Martin lov til at gå tangenten ud med en metakritik af Per Fibæk Laursens artikel som kritiserer at gøre Teknologiforståelse til et selvstændigt fag.

Om Podcasten

Skæv Strøm er et Tech-makkerskab mellem Martin Exner, Nick Holmberg og Christian Toft. Vi er alle 3 it-pædagogisk personale og nørder indenfor forskellige genrer af nørderi. Derfor handler den danske podcast Skæv Strøm Snak primært om nørderi og tech. Vi sætter fokus på emner som Micro:bits, Rollespil, (børn og) sociale medier, fremtiden indenfor tech (eks. VR/AR/MR og computational thinking). Ved siden af podcasten om tech og nørderi, har vi også Youtube-kanalen Skæv Strøm, som er børne- og voksenvenlig, med fokus på leg og kreativitet indenfor det digitale felt. 🛠🤖👌Kom ind og kig med!