2. Filippa fejrer fars fødselsdag på kirkegården

Filippa får ikke flere nye minder med sin far, som døde i en trafikulykke i 2020, og det er svært. Hun savner at han går og prøvesmager maden juleaften, og at hans dybe stemme synger for på sengekanten til hendes fødselsdag. Dette afsnit af podcasten "Skyggebørn" handler om de enestående øjeblikke, som er så dyrebare at mindes, når en man elsker dør. Skyggebørns stifter Jes Dige er vært. Skyggebørn er en forening der har gratis sorggrupper for børn, teenagere, unge og voksne. Foreningen har lokaler i Aalborg, Aarhus, Esbjerg og København. Tilrettelæggelse: Michael Nørrelund/Nørrelund Medier Musik og lyddesign: Stine Kloster/HPNG Media

Om Podcasten

Sorg er en kompleks størrelse, men den er også et livsvilkår, som vi alle vil møde i livet. Til trods for det, er sorg noget af det, vi har sværest ved at tale om, især når børn er ramt. Men hvorfor tier vi, når børnene har brug alvorligt brug for det modsatte? 

I denne podcastserie taler Skyggebørns stifter Jes Dige med børn, der har mistet en forælder. Formålet med udsendelserne er at inspirere voksne til at turde tale med børn, når det værst tænkelige sker; at en forælder eller søskende er alvorligt syg eller død.