#43 Sælg mere ved at have styr på KPI'erne

Sælg for Helvede - En podcast af Leon Birdi

Kategorier:

Rasmus Brushøj fra DataboardKey Performance Indicator...

...eller KPI i daglig tale kan lyde meget teknisk eller klogt. For klogt, måske. Men i virkeligheden er KPI'er bare en smart måde at gøre alt dit salgsarbejde gennemsigtigt på.

Den gennemsigtighed skal ikke bruges til at slå medarbejderne oven i hovedet med. Den skal naturligvis bruges til at skabe overblik over tre ting:

Muligheder
Fx. hvor mange møder haft vi haft denne måned?

Indsatser
Fx. på hvor mange af disse møder har vi forsøgt et mersalg?

Resultater
Fx. hvad har vi solgt på de mersalgsforsøg?

KPI'er kan naturligvis også bruges o produktionen, kundeservice og på alle andre funktioner der kan måles.

Som Rasmus Brushøj fra Databoard siger: KPI' er et instrumentbræt som giver et overblik over virksomheden.

I podcasten taler vi bla. om:

Hvad er KPI'er?

Hvorfor skal jeg kende mine KPI'er?

Hvad skal jeg måle?

Hvordan bruger jeg bedst den viden jeg får frem?

Vi taler også om, hvorfor du ikke skal printe og hænge op. Vi taler om, hvorfor du skal bruge real-time data til at vise organisationens nøgletal på en skærm.

Du kan også høre om, at du faktisk kan spare manpower ved at måle digitalt fx via Google Spreadsheets - og ikke kun via en tung Officepakke.

Hvordan gør vi det selv?
Rasmus Brushøj giver konkrete input om, hvordan han selv arbejder med KPI'er i sin virksomhed - og giver dig ideer til hvad du kan gøre i dit firma.

Endelig taler vi om, hvad du kan gøre for at komme i gang med at bruge dine KPI'er til at skabe mere værdi i firmaet.

God fornøjelse.

Læs mere om at måle i denne populære artikel