Bag enhver statsminister er en taleskriver

Slotsholmen - En podcast af DR

Hun har skrevet taler for Anders Fogh, Lars Løkke Rasmussen, Helle Thorning-Schmidt og Mette Frederiksen. I 14 år var Anita Furu ansat som taleskriver i Statsministeriet, og i dagens udgave af Slotsholmen tager hun os med i værkstedet. Hvordan bliver de store taler til? Hvor meget bestemmer statsministeren selv, og kan der være for mange Shubidua-referencer i en tale? Vi skal også til Frederikshavn, hvor den markante og ekstremt populære S-borgmester, Birgit S. Hansen, har meddelt, at hun stopper ved næste valg. Hun har ikke været bleg for at tale imod partitoppen, så ånder Mette Frederiksen lettet op, eller er hun træt af at miste en profil? Værter: Jens Ringberg og Pia Glud Munksgaard. Gæster: Anita Furu, forfatter, tidligere taleskriver i Statsministeriet. Tilrettelægger: Jonas Gulmann.