Kongeligt bamsekram til rigsfællesskabet
Magten - En podcast af DR - Torsdage

Kong Frederik er det stærkeste kort i kampen for Rigsfællesskabet. Og det blev spillet, da han i denne uge rejste til Grønland. Han blev budt velkommen med en kæmpe krammer af den grønlandske regeringschef, Jens-Frederik Nielsen, og kunne senere på dagen stolt fremvise en rødfisk, han havde fanget på fisketur, til grønlænderne og hele verdenspressen. Hvor vigtigt er det royale besøg for statsminister Mette Frederiksens kamp for at forbedre forholdet mellem Grønland og Danmark og skærme rigsfællesskabet mod Trump? Og kan Statsministeriet ringe til Amalienborg og bestille en konge? Det vender vi i den allerførste udgave af Magten, hvor vi også ser nærmere på den mistillidsafstemning om klimaminister Lars Aagaard (M), der i sidste uge fik borgen til at sitre. Oppositionen blev - som forudset - endnu engang tværet af regeringen. Så fik de overhovedet noget ud af at tvinge afstemningen igennem andet end et nederlag? Medvirkende: DRs politiske analytiker Pia Glud Munksgaard, Thomas Juul-Dam, tidligere rådgiver for statsminister Helle Thorning-Schmidt og tidligere rådgiver for statsminister Lars Løkke Rasmussen, Jacob Bruun, Moderaternes gruppeformand, Henrik Frandsen. Tilrettelægger: Theodora Renard.