Mette F., Macron og alle de andre rødder
Magten - En podcast af DR - Torsdage

Statsminister Mette Frederiksen kindkysser med Europas mest magtfulde ledere og er i fuld gang med at positionere sig som en af Europas stærkeste regeringschefer. Senest var hun et smut forbi Færøerne for at mødes med kollegerne i det høje nord. Hvert et håndtryk, kram og kindkys bliver dokumenteret på Instagram. Hvad kan hun bruge det til? Og hvordan kan hun undgå rygter om, at hun er på vej til et topjob i udlandet? Det vender vi i dag, hvor vi også ser nærmere på den sag om mulig spionage mod Grønland fra amerikanernes side. Her satte udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen foden ned og beviste igen, at han er en form for verdensmester i at tale meget om ingenting. Medvirkende: DRs politiske analytiker Pia Glud Munksgaard, Thomas Juul-Dam, tidligere rådgiver for statsminister Helle Thorning-Schmidt og tidligere rådgiver for statsminister Lars Løkke Rasmussen, Jacob Bruun. Tilrettelægger: Theodora Renard.