Slotsholmen: Messerschmidt og de 400 støtter
Slotsholmen - En podcast af DR
Morten Messerschmidt har bragt sig i en favoritposition til at blive ny formand for Dansk Folkeparti, men anklages også for at have ført en aggressiv kampagne. Ifølge Messerschmidt har 400 DF'ere skrevet under på, at de vil have Messerschmidt til at stille op som formand. Men hans konkurrent til posten, Martin Henriksen, er kritisk overfor hans metoder. Hør Morten Messerschmidts reaktion på anklagen. Og få svaret på, hvorfor han, hvis han bliver valgt som ny formand, vil slå hårdt ned på partifæller, der lufter kritik i offentligheden. Vært Pia Glud Munksgaard får også besøg af to politiske analytikere, der kaster et skarpt blik på Mette Frederiksens nytårstale, hvor statsministeren sprang ud som fuldtonet klimapolitiker. Sidst i udsendelsen udpeger DR's Christine Cordsen de fem vigtigste ting, vi har lært af minkkommissionen, efter at den har afhørt alle de vigtigste politikere og embedsfolk. Vært: Pia Glud Munksgaard.