Valgspecial: Hvordan ser fremtiden ud for dansk økonomi?

Kriserne står i kø. Først en global pandemi, så Ruslands invasion af Ukraine og nu høj inflation, energikrise og lave vækstprognoser – samtidig ser konflikten med Rusland kun ud til at spidse til med fare for forsyningssikkerheden. Det er på den baggrund, at vi 1. november skal til stemmeurnerne og sammen sætte en retning for Danmarks fremtid.

Vi har inviteret en af landets fremmeste økonomer, Michael Svarer, ind til en snak om udsigterne for dansk økonomi og påvirkning af internationale forhold samt den offentlige sektors rolle i at afhjælpe recession og holde inflationen nede. Hvilke greb er der, og er den offentlige sektor stærk nok til at håndtere de udfordringer, Danmark står over for?

Vært: Peter Mogensen, direktør i Kraka og politisk kommentator
Medvært: Anders Dons, Nordisk CEO for Deloitte
Medvirkende: Michael Svarer, professor i økonomi, senior fellow i Kraka, tidligere overvismand og rådgiver i flere af regeringens ekspertudvalg

Om Podcasten

I denne podcastserie skal du møde erhvervsledere, beslutningstagere, professorer og samfundsdebattører, som alle bidrager med deres perspektiv på Danmarks fremtid. Med udgangspunkt i data, skal vi diskutere emner som globalisering, sammenhængskraft, innovation og uddannelse. Din vært på programmet er Peter Mogensen, direktør i Kraka.

Small Great Nation er et samarbejde mellem Deloitte og tænketanken Kraka. Læs mere på sgnation.dk.