EPISODE 29 - Hofteimpingement - er operation den eneste udvej?

Christian har i de sidste 3 år døjet med hoftesmerter, der konstant truede hans håndboldkarriere. Smerterne startede i baglåret, og mange forskellige diagnoser var i spil for at forklare Christians smerter. Der blev både talt om fibersprængning, overbelastning, hoftedysplasi og mere til. Christian fik lagt en blokade, som kun hjalp kortvarigt. En scanning af bækkenet ledte til beskeden om, at han havde ekstra knogletilvækst på lårbensknoglerne - også kaldet Cam eller hofte impingement. Man mener, at dette kan beskadige ledlæben og brusken i hoften, og derfor var årsagen til Christians smerter, og derfor blev han tilbudt en operation. Men denne operation havde kun 30 % succesrate for, at Christian kunne vende tilbage til håndbolden. Han havde fundet midlertidige løsninger, så han stadig kunne være aktiv i hans sport, men kæmpede med smerterne hele tiden. “Hvornår skal jeg stoppe håndbolden, trække mig tilbage, tage operationen og blive træner i stedet for?” Dette spørgsmål stillede Christian ofte sig selv, fordi han vidste, den eneste løsning på smerterne var en operation med dårlige odds for bedring.  Hør, hvordan Christian er blevet smertefri og i dag giver den fuld gas med håndbold, padel tennis og alverdens andre aktiviteter.  Hovedpunkter  Har en ekstra knoglevækst en sammenhæng med smerter og om ledlæben går i stykker? Hvordan drømmen om at fortsætte med sporten og det, Christian elsker, er blevet en realitet igen uden operation  Hvad gør man, når man får at vide, at det eneste, du kan gøre for at fikse hoftesmerterne, er en operation med 30 % rate for succes.  Operation vs snydeoperation imod hofteimpingement   God fornøjelse Relevant forskning  Scanning af rugby spillere, ballet dansere og medicin studerende uden smerter Blankenstein T, et al. MRI hip findings in asymptomatic professional rugby players, ballet dancers, and age-matched controls. Clin Radiol. 2020   Operation vs placebo operation for knoglefremspring i hoften.  Ayeni OR, et al. Osteochondroplasty and Labral Repair for the Treatment of Young Adults With Femoroacetabular Impingement: A Randomized Controlled Trial. Am J Sports Med. 2021   Scanning hoften af en normal befolkning uden smerter Frank JM, et al. Prevalence of Femoroacetabular Impingement Imaging Findings in Asymptomatic Volunteers: A Systematic Review. Arthroscopy. 2015

Om Podcasten

I Smerteuniverset vil du lære at smerter ikke altid er så simple som mange tror og hvorfor det er muligt at have smerter selvom man ikke har nogen skade. Dette er en podcast for alle der gerne vil lære mere omkring smerter og for dig med kroniske smerter, som søger viden til hvordan du kan få en bedre hverdag eller blive smertefri. Vi tager dig på en rejse i smertens univers og interviewer både forskere, klinikere og patienter for at belyse den nyeste viden omkring smerter og rehabilitering. Velkommen i Smerteuniverset Og på www.smertevidenskab.dk