EPISODE 44 - Et nyt syn på kroniske rygsmerter med Professor Alice Kongsted: Del 2

I anden del af interviewet med Professor Alice Kongsted, fortæller Alice om behandlingstilbuddet GLA:D-Ryg, og de overvejelser der ligger til grund for indholdet.   Du vil bl.a. høre om, hvorfor der ikke er rigtige og forkerte bevægelser, og hvordan det giver frihed og muligheder for dig med kroniske rygsmerter, fordi du kan bevæge dig, som du foretrækker, og deltage i aktiviteter, som du finder motiverende. Du vil desuden finde ud af hvordan vores tanker omkring smerter kan påvirke smerterne og måden, vi håndterer dem på, og hvordan ryggen er en stærk struktur - ja selv rygge der gør ondt, går ikke sådan lige i stykker!   Afslutningsvis giver Alice gode råd til dig med kroniske rygsmerter, og gør opmæksom på hvornår du bør være skeptisk overfor en behandler eller et behandlingstilbud.   Vært: Simon Roost Kirkegaard, Cand. Scient. Fysioterapi, stifter og medejer af  Smertevidenskab. ___________________________________________________   Vil du lære mere om kroniske smerter og hvordan de kan behandles så er der masser af gratis viden tilgængelig på https://smertevidenskab.dk/ Har du spørgsmål, ideer, ris eller ros, er du velkommen til at skrive til os på [email protected]

Om Podcasten

I Smerteuniverset vil du lære at smerter ikke altid er så simple som mange tror og hvorfor det er muligt at have smerter selvom man ikke har nogen skade. Dette er en podcast for alle der gerne vil lære mere omkring smerter og for dig med kroniske smerter, som søger viden til hvordan du kan få en bedre hverdag eller blive smertefri. Vi tager dig på en rejse i smertens univers og interviewer både forskere, klinikere og patienter for at belyse den nyeste viden omkring smerter og rehabilitering. Velkommen i Smerteuniverset Og på www.smertevidenskab.dk