EPISODE 6 - Kroniske smerter overtog mit liv - del 2

I denne episode, som er anden del af Camilla Palsholms historie med kroniske knæsmerter, indleder Camilla med at fortælle om hvordan hun oplevede hendes første møde med Simon Kirkegaard fra Smertevidenskab. Hun får for første gang mulighed for at fortælle hele sin historie, som hun har oplevet den, uden at blive afbrudt eller føle sig mistænkeliggjort. Som en del af behandlingen opfordrer Simon til, at hun lærer mere omkring smerter, hvilket hun ikke på noget tidspunkt tidligere er blevet tilbudt af andre behandlere, og som hun indvilger i da det måske ville være en meget god ide, at lære omkring det problem som hun kæmper med – Smerter. Med ny viden og indsigt i de mange forskellige mekanismer og faktorer der kan bidrage til og vedligeholde smerter begynder Camilla nu, med Simon som sin guide, for første gang i årevis at arbejde på at reducere angsten, øge tilliden til sit knæ, tage sit liv tilbage og bliver smertefri. Hovedbudskaber i dagen interview: Vigtigheden af at få lov til at fortælle sine smerter og blive lyttet til. Hvordan den nyeste viden om smerter er et solidt fundament for behandlingen af smerter Tung styrketræning som smertebehandling Tillid til kroppen og genfinde glæden ved bevægelse Hvordan får man kontrol over sine smerter? Hvem er man uden smerter? Yoga og smerter Et liv med muligheder! Dagens citat ”Physio therapy is the restoration of fearless, thoughtless and painless movement” - Louis Gifford

Om Podcasten

I Smerteuniverset vil du lære at smerter ikke altid er så simple som mange tror og hvorfor det er muligt at have smerter selvom man ikke har nogen skade. Dette er en podcast for alle der gerne vil lære mere omkring smerter og for dig med kroniske smerter, som søger viden til hvordan du kan få en bedre hverdag eller blive smertefri. Vi tager dig på en rejse i smertens univers og interviewer både forskere, klinikere og patienter for at belyse den nyeste viden omkring smerter og rehabilitering. Velkommen i Smerteuniverset Og på www.smertevidenskab.dk