Kort fortalt: Etik i socialpædagogisk arbejde

Socialpædagogerne - En podcast af Socialpædagogerne

Kategorier:

Har du styr på etikken? Etik er fundamentet for den gode socialpædagogiske praksis og et kompas, du altid kan navigere efter - uanset hvilken borgergruppe, faglig tilgang eller metode, du arbejder med.  Kan du begrunde og forsvare valg og handlinger rent etisk, har det en effekt på både den faglige indsats og jeres fælles arbejdsmiljø - men hvad vil det sige at handle etisk og at gøre sig etiske overvejelser? I denne episode får du et brush up på Etisk Værdigrundlag for Socialpædagoger. Du kan bl.a. høre om den socialpædagogiske kerneopgave, de fem etiske grundværdier og hvordan de skal forstås i forhold til praksis. Læs mere om Etisk Værdigrundlag for Socialpædagoger her Sæt etik på dagsordenen til næste personalemøde Vi har samlet en række etiske dilemmaer og råd til, hvordan man kan løse dem. Tag udgangspunkt i et af dem på næste personalemøde eller faglige dag, og sæt gang i den faglige og etiske refleksion. Gå til temaet om etiske dilemmaer i socialpædagogisk praksis - om bl.a. selvbestemmelse vs. omsorgspligt og hygiejne. Gå til temaet om etiske dilemmaer om forholdene på socialpædagogiske tilbud - om bl.a. ytringsfrihed og tavshedspligt, og samarbejde. Medvirkende: Vivi Lauritsen, forstander på Voksne med Handicap i Ballerup Kommune og formand for Socialpædagogernes Etiske Udvalg Tilrettelæggelse og produktion: Mie Brandstrup, Genlyd Podcast