Debatten om diagnoser går ud over de mennesker, som har det svært. Lad os tale om, hvad der gør, at flere mistrives: Med Pernille Darling

Socialt Indblik - En podcast af Socialt Indblik

”Hvis vi snakker om en 14-årig pige, som har kæmpet i årevis og bare ikke trives, og hun hører den her debat om diagnoser ... Hun vil jo ikke have en autismediagnose. Også selvom man kan sidde både forældre og fagprofessionelle og være enige om, at det er den vej, vi skal, hvis vi skal have fat om den dybe angst, hun har lige nu.” Sådan fortæller speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri Pernille Darling i et afsnit af podcastserien ”PERSPEKTIV”.Pernille Darling har skrevet en meget personlig debatbog, der er et skarpt og vigtigt indspark i debatten om, hvorfor vi ser en stigning i diagnoser, og hvad vi egentlig kan bruge dem til.Bogens titel ”Det neurodivergente menneske” refererer til den måde, Pernille Darling ser diagnoserne på. Vi har nemlig brug for et langt mere nuanceret syn på diagnoser, for de kan vise sig på mange forskellige måder afhængig af kontekst, belastning og ikke mindst tryghed, fortæller Pernille Darling. Lyt med, når Pernille Darling blandt andet fortæller:Hvad det vil sige at være neurodivergent?Hvordan ser hun et behov for at forstå neurodivergente menneskers måde at være i verden på?Hvorfor ser hun, at flere får en diagnose i dag?Hvordan diagnosen kan give en forståelse af sig selv, men også hvordan den kan være svær at acceptere – særligt når andre stiller spørgsmål ved dens validitet.  Tilrettelæggelse og redigering: Niels SvanborgUdgivet af Socialt IndblikLyt også til podcastserien Kanarifuglenes stemmer - en podcast der undersøger mistrivslen blandt børn og unge. Du kan høre den på din foretrukne podcastapp.