#62 Udnytter du årstiderne i din markedsføring

SolopreneurCast - for og med soloselvstændige - En podcast af Karin Høgh, PodConsult

Kategorier:

Solopreneurcast har i denne uge Mette Weber fra http://talmedbørn.dk som cohost.  Hun er på det sidste blevet mere opmmærksom på at bruge de danske højtider i sin email markedsføring og lave kampagner efter dem.  Hun har fået tegnet 24 illustrationer der viser årets gang, som skal bruges til dialogkort -skønne illustrationer der viser års-tider forskellige aktiviteter og helligdage gennem året.   Mette  lagde et skønt billede  af fastelavn fra årets gang kort op på sin Facebookside "Tal med dit barn på den fede måde"  sammen med en en opdatering. hvor hun skrev: Hvad skal dine børn være klædt ud som til fastelavn? Få inspiration til udklædnings-tøj fra Tal med børn!   og så gik hun i gang med en automation mail kampagne på Mailchimp med fokus først på fastelavn og derefter årets gang kort med henblik på salg når de er blevet klar tekst og formmæssigt.   Måske kan vi andre ligesom Mette gøre noget mere ud af at bruge årstiderne i vores mailkampagne - og på en mere kreativ måde, end man ser i mange webshops og i butikkerne.  Pas på med underforsikring Vær opmærksom på, at private forsikringer ikke dækker ting, du anvender i arbejdet – hverken værktøj, den bærbare eller telefonen. Mange nye iværksættere har ikke den store pose penge at gøre godt med - der er mange udgifter forbundet med opstarten, og hvis det kan lade sig gøre, er det derfor oplagt at drive virksomheden hjemmefra og dermed spare udgiften til husleje, indtil virksomheden kommer rigtigt ud af starthullerne. Men hvis du arbejder med din virksomhed hjemmefra, kan du ikke gå ud fra, at din almindelige familieforsikring dækker. Du er nødt til at skelne mellem virksomhed og hjem og lave en opgørelse over hvilke ting, der hører til virksomheden. Din almindelige familie/indboforsikring dækker med al sandsynlighed ikke: Den fulde værdi af arbejdsudstyr Erhvervsansvar Forsikringsselskabet vil måske kræve, at du ændrer nogle ting i hjemmet (det kan for eksempel være bedre låse, gitter for vinduet, et brandskab e.l.). Ansvarsforsikring (rådgivning) Virksomheder i nogle brancher - eksempelvis juridisk rådgivning og revision - kan have rådgivningsansvar og skal tegne forsikring, der dækker dette ansvar. Forsikringen dækker, hvis virksomheden holdes ansvarlig for rådgivning, der har medført tab for kunden. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt det kræves, at du tegner en sådan forsikring, kan du kontakte din brancheorganisation eller dit forsikringsselskab. Arbejdsskadeforsikring Arbejdsskadeforsikring er lovpligtig, hvis du har ansatte i din virksomhed. Også selv om det kun er nogle få timer. Den sikrer alle ansatte eller deres efterladte erstatning for ulykke eller sygdom, der skyldes arbejdet eller de forhold, der arbejdes under. Også skader, der er kan forventes inden for den tilskadekomnes arbejdsområde - det kan for eksempel være rygskader, dækkes af arbejdsskadeforsikringen. Arbejdsskadeforsikringen dækker dog kun skader, der giver varige mén. Midlertidige skader dækkes af arbejdsgiveren og det offentlige efter reglerne om sygedagpenge m.v. Som selvstændig kan du også tegne arbejdsskadeforsikring for dig selv og for din ægtefælle, hvis han eller hun er medarbejdende i virksomheden. Det er ikke lovpligtigt, men en rigtig god ide at gøre, så du er forsikret mod ulykker i arbejdstiden. Jeg har fundet ud af, at jeg er underforsikret. Har haft besøg af et andet forsikringsselskab og vil nu bede begge om at komme med nogle tilbud, som jeg kan sammenligne. Konkurrence er godt.  Løsøreforsikring - den, der dækker varer på lageret, skal være tilstrækkelig stor.  Den skal dække mod brand, tyveri, vandskade og driftstab, som sikrer fx inventar, emballage, værktøj, maskiner samt de meromkostninger, en skade kan medføre. I takt med at ens forretning stiger, vil varelageret også stige, så det er vigtigt at få forsikringerne gennemgået en gang om året eller hvert anden år.  Cooltool:  http://lugloc.com/ En lille GPS som man kan lægge i bagagen og derefter spore den med en app.  Koster 70 dollar per styk. Solopreneurcast holder pause frem til 8. februar, da Karin på forretningsrejse først til London og så til Finland.