Sort Søndag med Onkel Reje

Sort Søndag - En podcast af DR - Søndage

Kategorier:

DR's børne-TV-figur Onkel Reje er havnet i en ophedet debat om satanisme og dårlig indflydelse på børn, efter hovedpersonerne i programmet "Onkel Rejes Heavyband" overvejer, at lave en pagt med djævelen, så de kan vinde Heavy MGP. Mads Geertsen, som er manden bag Onkel Reje, gæster Sort Søndag studiet til en snak om den kritik, der er blevet viderebragt af bl.a. B.T. og Kristeligt Dagblad. Desuden hører vi noget af Onkel Rejes yndlingsmusik og finder også ud af, hvilken sang der sprang Mads Geertsens hoved i luften, dengang han var dreng! I Metalnyt er der snigpremiere på sprit nyt materiale fra Aphyxion, In Flames er tilbage og så spiller Livløs med musklerne efter de har fået ny forsanger. Vært: Anders Bøtter. Sort Søndag er Danmarks vigtigste metal podcast. Hver uge får du 1 times tonser tunge toner, i selskab med værten Anders Bøtter og programmets trofaste "Giro 666 lyttere". "Metalnyt" sørger for at holde dig helt opdateret og "Månedens Mesterværk" dykker ned i et af de helt store klassiske metalalbums. Med jævne mellemrum gæstes studiet af tiden musikere, gamle legender og fede metalfans.