Farvel til 'Game of Thrones'!

Soundvenue streamer - En podcast af Soundvenue

Kategorier:

Alle mænd skal dø ... og selv den største serie får en ende. 'Game of Thrones' er forbi og det kalder på en SPOILER-FYLDT granskning af det store finalebrag i første halvdel af denne uges udgave af SOUNDVENUE STREAMER. For gav serien os den afslutning vi havde ønsket os, eller faldt finalen til jorden som en vingeskudt drage? Jacob soler sig på filmfestivalen i Cannes, men heldigvis har Lise fået besøg af Soundvenues GOT-anmelder Rasmus Friis og GOT-skribent Jakob Freudendal. Sammen diskuterer de finaleafsnittet i detaljer, men er der begejstring eller gravøl i studiet? I podcastens anden halvdel handler det om et anderledes virkeligt drama i HBO-miniserien 'Chernobyl', der på uhyggelig vis dykker ned i 80'ernes atomkatastrofe i Rusland. Serien bryster sig af de nordiske sværvægtere Stellan Skarsgård, David Dencik og Fares Fares på rollelisten, men spørgsmålet er, om vi har brug for en brutal filmatisering af ulykken, der allerede er dækket i adskillige dokumentarer. Få svarene i SOUNDVENUE STREAMER, der hver uge guider dig sikkert igennem streaming-dybets enorme udvalg – på bare en halv time. SOUNDVENUE STREAMER udkommer ugentligt. Du kan lytte til og abonnere i iTunes, Spotify eller din foretrukne podcast-app.