#61: Tro, håb og kærlig datingkultur med Thea Lund Lillebæk

Den frikirkelige datingkultur er i opbrud. Traditionelle normer om at date, flytte sammen og seksualitet er blevet mindre selvfølgelige. Men hvad sker der så? Er der så ingen grænser, og har kristendommen så intet godt at sige om dating? I denne episode fortæller Thea om at sætte spørgsmålstegn ved troen og en traditionel forståelse af kærester og sex, om amerikansk 'purity culture', næstekærlig dating og om en ny rapport, der konkluderer, at unge kristne har lavere selvværd end landsgennemsnittet. Medvirkende: Gæst: Thea Lund Lillebæk Værter: Emma Frederikke Jensen og Kristian Bonde-Nielsen

Om Podcasten

Dette er podcastet, hvor vi tager et spadestik dybere i alt mellem himmel og jord. I vores podcast har vi altid fødderne solidt plantet på vores tre dogmer: 1. Troen er centrum og skal bringes i spil i alle forhold af livet! 2. Frimodighed er essentielt og vi insisterer på at turde tale om alle emner! 3. Holdninger er personlige og altid værdige, derfor lytter vi nysgerrigt til mennesker uanset om vi er enige eller uenige.