Sportshjerte: London Calling — Let’s go to the UK

I dette afsnit af Sportshjerte, er jeg rejst til London for at tale med den 21-årige dansk/engelske fodboldspiller og vægtløfter Emilia Nygaard Parsons. Emilia har spillet på Westhams ungdomsfodboldhold, men har for nyligt besluttet ‘kun’ at dyrke sporten på et semi-professionelt plan hos Queen Park Rangers. Det har givet mere tid til medicinstudierne på UCL i London, og også givet tid til at dyrke vægtløftningen mere seriøst - noget som har vist sig at reducere antallet af skader på fodboldbanen.Emilia giver et indblik i udviklingen i engelsk kvindefodbold fra oplevelser i sin barndom, hvor hun som seksårig var den eneste pige, der kæmpede side om side med omkring 600 drenge i den lokale fodboldklub til, at fodbold i dag er en populær sport for engelske piger og kvinder. I løbet af vores samtale, kommer vi også ind på de væsentligste forskelle på engelsk og dansk sport- og madkultur. Og hvis du nogensinde har undret dig over, hvordan en professionel atlets madplan ser ud, afslører Emilia sin meal prep-rutine, der senest har budt på 5 dage med én særlig ret.  So, are you ready out there?  Let’s go to the UK.

Om Podcasten

Sportshjerte er podcasten, hvor Patricia Thyberg hver uge taler med alt fra kvindelige topatleter til sportspsykologer, trænere, sportsentusiaster eller forretningskvinder. Fælles for alle gæster er, at de har et hjerte der banker for sport. For samarbejder og annoncering, kontakt: [email protected] Vært: Patricia Thyberg Musik: Anders BønløkkeProduktion og klip: Patricia Thyberg