8. december: Kaptajn Sølvtip
Søren Banjomus' Jul - julekalender for børn - En podcast af Audiorama

Kategorier:
Hej med jer, og velkommen i kælderen. I modsætning til loftet, hvor der kan ske alle mulige dejlige ting, er det lige omvendt med kælderen. Hernede er der mug og forfald, der er ulækkert og råddent – lige noget for en rotte. I dag er det d. 8. december. I går blev Søren Banjomus, Musanna og Lille Tim taget til fange af Sørøverrotterne. De skulle lige til at gøre det af med musene, men Søren Banjomus var kvik, og krævede en rådslagning med rotternes kaptajn. I dette øjeblik bliver de ført af underjordiske gange hen til den gamle muserede, hvor sørøverrotterne holder til. Hvad mon der kommer til at ske? Nu skal I bare høre. Sørøverrotternes March Kom, Sørøverrotter af hjertet Vi rider den bidende vind Af saltvandet bliver vi hærdet Når bølgerne kysser vor kind Stormen Stormen, den suste i master og rær Vor sørøverskude forliste Timen var kommet og døden var nær Vi stod i en flydende kiste Da stod kaptajnen på dækket og skreg Beordrede flokken fra borde Alle som én gik vi Sørottens vej og adlød da Sølvtip tog orde Kap rebet - Forlad dog den synkende skude Spring i båden - Vend ryggen til livet til søs Søg mod kysten - Beskyt jer fra havet derude Og glem alt om bølgernes kys Alle sangene fra julekalenderen er tilgængelige på albummet: Søren Banjomus' Jul - OST (Original Sound Track) https://open.spotify.com/album/2Hsr9La6p2fun5yIwktAtI?si=aF7LiLf_SFuN_ylmZ5U6Lg Find og download tekst og noder på Audiorama.dk