Lamin fortæller om samarbejderne med Kesi, Icekiid og Artigeardit

Denne uge er der et stort tema hos Soundvenue om ny dansk hiphop. Vi peger på de mest interessante nye rappere, diskuterer tendenser i tiden og har interviewet blandt andet Xabski, Sulka og Ham Fra Syd.

Så i det nye afsnit af Standard – Soundvenues hiphop-podcast får vært Kristian Karl derfor først besøg af Soundvenues musikredaktør, Christian Wolkoff, til en snak om, hvordan de artikler er opstået.

Og derefter taler vi med talentet Lamin – en af de rappere man skal holde øje med lige nu – der fortæller om, hvordan han hookede op med Kesi, Artigeardit og Icekiid på sange fra debut-ep'en 'Tour'.

Standard udkommer en gang om ugen og gæstes af rappere, producere og eksperter for at diskutere de mange aspekter af hiphoppens dominerende rolle i kulturlandskabet.

Om Podcasten

Standard er et destillat af de fedeste tracks og vigtigste tendenser fra hiphoppens verden. Værterne Kristian Karl og Mads Viktor gæstes af rappere, producere og eksperter for at diskutere hiphoppens dominerende rolle – også i mode, tv, film og overalt på internettet.