Playful learning

Når legen kvalificerer undervisningen- en podcast om Playful learning Playful learning programmet vil bl.a. via forandringer i lærerens uddannelse styrke de legende, kreative og eksperimenterende tilgange i skolen. Derfor har underviserne rundt omkring på Danmarks læreruddannelser siden 2018, som en del af Playful Learning programmet, undersøgt og eksperimenteret med, hvordan legens kvaliteter kan bidrage til at kvalificere undervisningen af de lærerstuderende. Vi har talt med Tobias Heiberg, der er Programchef i Playful Learning programmet, om hvad der kendetegner en playful learning didaktik, hvilke udfordringer der kan være ved at bruge begrebet leg i en uddannelsessammenhæng, og hvilke forandringer han drømmer om, at Playful Learning kan skabe på læreruddannelsen og i skolen. Da Ditte Jensen gik på læreruddannelsen oplevede hun undervisning, der var præget af legende tilgange, hun skrev bacheloropgave om playful learning, og nu anvender hun selv legende tilgange som lærer på Uldum skole. Ditte giver konkrete eksempler på, hvordan legende tilgange i undervisningen kan se ud, og hvilken betydning Playful Learning har haft for hendes praksis. Udsendelsen er støttet af Lærernes A-kasse.

Om Podcasten

En podcast om Folkeskolen til lærere og studerende. Fokus på teori og praksis.