Afsnit 45 - Tågen over Tuson
Stemmernes Tårn - En podcast af Christian Fuhlendorff - Søndage

Gruppen har nu tilbragt et døgn i den flyvende by Tikaloc, hvor de har beundret byens storslåede arkitektur. Det høje og elegante folk, Keldurne, har vist sig at være lige så fascinerende som byen selv, og festivalens farverige festligheder – med alt fra musik og bønner, til blodige ofringer – har efterladt heltene med lige dele undren og uro. Men noget føles forkert. Små detaljer falder ikke på plads, som om noget ulmer under overfladen. Noget Keldurne enten ikke vil – eller ikke kan – fortælle. Hvad er det, der gemmer sig bag Tikalocs smukke facade? Og hvilken rolle spiller festivalen i alt dette?