Østergaards salon - Med Anne Sofie Allarp og Peter Kurrild-Klitgaard

Tvangsfjernelser af børn er kommet under kraftig kritik efter afsløringer af anbringelser, der bygger på opdigtede diagnoser og fejl på fejl i myndighedernes iver efter at fjerne børn fra deres familier. Senest ønskede en kommune at sætte en kvindes fødsel i gang, så de kunne nå at tvangsfjerne barnet, inden de gik på juleferie. Er politik blevet afkoblet virkeligheden, spørger de to gæster Anne Sofie Allarp og Peter Kurrild-Klitgaard i denne udgave, hvor vi kredser om, hvorvidt borgernes retssikkerhed udhules i takt med, at antallet af uigennemskuelige love stiger. Vært: Mette Østergaard See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

Velkommen i en af de fine, københavnske saloner, hvor vi hver uge trækker vores gæsters kæpheste ud af stalden og indsigtsfuldt og lystigt diskuterer politiske temaer. Vi lover du bliver klogere, provokeret og forhåbentlig også underholdt. Vært: Mette Østergaard, chefredaktør på Berlingske.