#130 Sundhed bag tremmer - Sundhed i fængslerne del 1

I dette afsnit af Stetoskopet skal vi inden for murene i de danske fængsler. Lyt med når vi bl.a. prøver at finde svar på spørgsmålene: Hvilke sundshedstilbud har de indsatte ret til, og kan det rent faktisk hjælpe indsatte at sidde inde ift. deres fysiske og mentale sundhed? Til at hjælpe os med dette, har vi overlæge Marie Brasholt fra DIGNITY og Jesper Neumann, der selv har prøvet at være frihedsberøvet, i studiet. Dette er det første afsnit i vores miniserie om sundhed i de danske fængsler. Lyt med efter nytår når vi tager på reportage i Vestre Fængsel.Medvirkende: Marie Brasholt, Jesper Neumann, Mikkel Johannes Henningsen, Anna Kjær KristensenIndslag:

Om Podcasten

Stetoskopet er en podcast af en halv til en hel times varighed, der udkommer den 1. og 15. i hver måned, og produceres af medicinstuderende fra Københavns Universitet. Programmerne er offentligt tilgængelige og henvender sig til alle med sundhedsfaglig interesse, dog særligt skræddersyet til dig, der læser medicin. Hvert program har et tema, som undrer os. Det dykker vi ned i, og interviewer folk som er skarpe på de respektive slagmarker. Temaerne kan være alt lige fra etik og forskning til politik og uredelighed, men altid med et sundhedsfagligt udgangspunkt.